★★★★★

Stjerner på Trustpilot & Google

Flyttetips

Trygt forsikret

Vi er forsikret gennem Codan Forsikring for 2 millioner kroner pr. læs, og 50.000 kroner pr. genstand.

Skræddersyet flytning

Din tilfredshed er vores højeste prioritet.
Vi skræddersyer din flytning præcist efter dine ønsker.

Konkurrencedygtige priser

Vi kan tilbyde skarpe priser på lige præcis din flytning & vi hjælper tilmed med fuld nedpakning og rengøring.

Sådan skal du pakke - inden vi ankommer:

For at vores forsikring dækker, skal flyttekasserne være minimum 7mm (2-lags) pap.

Husk du kan altid låne flyttekasser af os ganske gratis. 

Alle skærme og tv skal være forsvarligt pakket ind. 
Original emballage eller lignende - evt. tæpper og film.

Både sofaer og senge skal skilles ad.
Ben skal skrues af og pakkes for sig. 
Puder, dyner, tæpper pakkes ligeledes for sig i sække.

Tallerkener, skåle og lignende emballeres i kasser, hvor der er lagt sammenkrøllet avis i bunden og omkring genstandene for at forhindre direkte kontakt med kassens sider. Dette giver den bedste beskyttelse af genstandene. Avispapiret placeres mellem tallerkener og skåle, som anbringes på kanten i kassen, fordi de på denne måde er mest modstandsdygtige.

Gulvtæpper skal være sammenrullet og lukkes med tape

Alle spejle skal være forsvarligt indpakket i tykkere materiale - evt. bobleplast eller tæpper. 

Alle planter placeres i kasser, og man kan eventuelt lægge sammenkrøllet avispapir mellem potterne for at forhindre dem i at glide rundt under håndtering. Skulle der være nogle få kasser med planter, der ikke kan lukkes, er dette acceptabelt.

Garderobeskabe skal være skilt ad før flytning. 

Låger og skuffer skal være forsvarligt lukket med lås, tape eller andet. 

Alle små genstande, som kan passe i en flyttekasse, skal pakkes ned, ellers kan vi ikke placere dem i flyttebilen.

I tilfælde af at ovenstående punkter ikke er fulgt, kan vi være behjælpelige med nedpakning, mod et mindre ekstra gebyr.
Vi vil selvfølgelig gerne hjælpe med dine spørgsmål inden flyttedagen – blot skriv eller ring direkte til os. 

Flyttetips:
Korrekt klargøring og pakning

For at vores forsikring dækker, skal flyttekasserne være minimum 7mm (2-lags) pap.

Pas på vægten, når du skal pakke dine flyttekasser. Tommelfingerreglen er, at flyttekassen ikke må veje mere end 20 kilo.

Det er en god idé at pakke tunge genstande i bunden af flyttekassen, så den ikke falder sammen, når der bliver stablet kasser ovenpå.

Husk du kan altid låne flyttekasser af os i forbindelse med din flytning - ganske gratis. 

Nedpakningsdelen er en længere proces. Der er derfor vigtigt at starte i god tid.

Jo tidligere du begynder med at pakke dine ting ned, jo mere organiseret og velovervejet bliver din nedpakning. Du kan med fordel begynde med at pakke de ting ned, som du ikke vil have brug for før efter flytningen – gerne en måneds tid inden du skal flytte.

I takt med at du pakker ned, er det en rigtig god ide at sortere i de ting som ikke længere bruges eller som du ikke ønsker med i dit nye hjem. Vi kan, helt ubevidst, have ophobet en del tøj, køkkenartikler, møbler og lignende, som vi ikke benytter os af, og som du formodentligt heller ikke vil komme til at bruge i dit nye hjem. Der er ingen grund til at flytte ting med, som du alligevel ikke kommer til at bruge.
Du kan med fordel bestille affaldservice hos os her

Efter du har sorteret i dine ting, så kan vi afhente og afskaffe de ting som du ikke øsnker med videre. Brugbare ting kører vi til kirkens korshær og resten køres til genbrugsstationen.

Husk at sorterer affaldet således at det er nemt at komme af med, det gør prisen på affaldskørslen endnu billigere.

Hvis du har behov for hjælp fra et flyttefirma til din privatflytning, er det en god ide at bestille dette i god tid. Trods der findes mange forskellige flyttefirmaer, er det en god ide at booke et i god tid, da mange kan være fuldt optaget, hvis du vælger at gøre det i sidste øjeblik.

Hvis du skal pakke skrøbelige ting ind, kan du med fordel bruge sværte- og syrefrit pakkepapir, som ikke indeholder nogle giftige affaldsstoffer, som f.eks. avispapir.

Det er meget normalt at skrive, hvad kasserne indeholder udenpå med labels. Hvis du i stedet skriver, hvor den enkelte flyttekasse skal hen efter ankomst, sparer du en del tid på at omrokere efterfølgende. Det kan være, at vinterjakkerne eksempelvis skal i kælderen eller, at ekstra tallerkener skal på loftet i stedet for i køkkenet.

Det er vigtigt at man har pakket færdig til flyttevognen ankommer. Det gør flytteprocessen nemmere og så går man ikke i vejen for flyttemændene.

Hvis man ikke er teknisk anlagt, kan det være lidt af en udfordring at genopsætte elektronik efter at have pillet det ned. Skal du selv sætte elektroniske anledninger op efterfølgende, er det derfor en god ide at tage billeder af det, før du pakker det ned. På den måde har du bedre mulighed for at samle det igen efterfølgende.

En relativ vigtig ting, som oftest bliver glemt, er fryseren. En fryser har nemlig brug for mindst én dag, gerne to, for at komme af med al frosten indvendigt. Det er derfor en god ide at tømme og slukke den i god tid før flytningen. Herefter skal du huske at tømme den for vand, når alt er optøet.

Ofte stillede spørgsmål

Ja, du kan. Ganske gratis. Vi aftaler ved besigtigelsen, hvor mange kasser, der er behov for, og vi sørger for levering og afhentning. Eventuelt beskadigede eller manglende kasser vil blive faktureret.

Du kan vælge selv at pakke dit indbo eller lade os varetage den opgave. Dette vil vi typisk afklare ved besigtigelsen.
Læs mere om nedpakning her

Flyttekasser må max. veje 20kg.

Kan I hjælpe mig med en diverse “handy arbejde”? Kan I feks. skille møbler ad, tage hylder/reoler ned fra væggene – og siden sætte op det nye sted?

Ja, vi tilbyder gerne at hjælpe med ”handy arbejde”. Vi kalder det Handy Service, og hvis du ønsker det, så aftaler vi nærmere ved besigtigelsen.

Vi tager imod kontanter og bankoverførsel.

Ja, vi har forsikring, der dækker eventuelle skader, hvis uheldet er ude. Dette er en af de store fordele ved, at du lader os flytte dine ting.

Læs mere om vores forsikringer her

Ja, vi kan tilbyde opbevaring i kortere eller længere tid i vores flyttecenter.
Læs mere om opbevaring her.

Vores flyttecenter er godkendt af forsikringsselskabet vedr. tør og sikker opbevaring. Området er indhegnet og kameraovervåget samt tilsluttet brand- og alarmvagtordning. Der kræves adgangskort for at passere den elektroniske port. Dog er det din egen forsikring, der dækker dit indbo, mens det står opbevaret.

Huskeliste:

  • Folkeregisteret
  • Arbejdsgiver/skole
  • Banken
  • Læge og tandlæge (hvis du kan beholde dine nuværende)
  • Fritidsaktiviteter
  • Div. abonnementer
  • Ændre navn på postkassen. sørge for korrekte oplysninger på din nye postkasse. Navne skal selvfølgelig være rigtige, og har du Reklamer Nej Tak (+), skal du bestille et nyt klistermærke.

For at sikre, at du ikke hæfter for andres forbrug, skal du sørge for at aflæse forbruget på den gamle såvel som på din nye adresse. Nogle forsyningsselskaber kræver informationen senest 3 hverdage efter, at du er flyttet fra din bolig, så sørg for at tjekke op på dit forsyningsselskabs regler i god tid.

Der er så rigeligt at tænke på ved en flytning, så det er rart at vide, at selve transporten (og evt. (ud)pakningen) af dit indbo er i gode hænder.

Udover at skulle melde din nye adresse hos din forsikring, så vil nogle forsikringsselskaber også kræve, at du opretter en anderledes indbo- og/eller husforsikring alt efter hustype, postnummer m.m.

Indsamle alle nøgler til garage, kælder, skabe m. m. Og huske nøglen til den nye bolig!

Afrime, rense og aftørre køleskabe, frysere m.m., og sørge for en forsvarlig transport af dine dybfrosne madvarer.

Husk at samle flyttekasserne rigtigt og efter anvisning. Og lån evt. flyttekasser af os ganske GRATIS.

Lås skabe og kommoder af og/eller sæt tape over låger og skuffer, så de ikke ryger ud, når flyttemanden løfter møblerne.
Giv gerne dine flyttekasser numre og notér evt., hvor de skal stå i den nye bolig. Låner du flyttekasser af os, skriver du på de labels, vi udleverer.

Pak altid skarpe genstande ind i papir eller viskestykker, inden de lægges i flyttekasserne.

Kom beslag, skruer, nøgler og andre småting i små klare poser, så du kan se, hvad de indeholder. Det er også en god idé at notere, hvilke møbler de hører til.

Sørg for at demontere ledninger og kabler fra elektriske artikler, og ligge dem i en afmærket flyttekasse.

Er du nervøs for dine malerier og billeder, så kan du bede om vores Handy Service, når du bestiller. Så tager vi dem ned fra væggen, når vi kommer, og pakker dem forsvarligt.

Flyttekasser må kun fyldes halvt med bøger. Så kan resten fyldes med lette ting såsom nips, lampeskærme, pyntepuder o.a.

Vi samler på glade kunder

Bliv ringet op

Eller udfyld vores mere detaljerede formular her – så kan vi give en mere nøjagtig pris.